Samarbejde igennem mange år.

Igennem mange år har jeg haft den ære at arbejde sammen med nogle af Danmarks bedste erhvervsfolk.

“Mit samarbejde med Benjamin Nauta påvirkede ledergruppens (4 personer) evne
til strategisk tænkning samt et stærkere lederskab positivt, således af vores selvopfattelse og samarbejde blev intensiveret med større personlig balance til følge. Et intens og lærerigt forløb i de kønne Toscanske bakker.”

Henrik Raunkjær – Adm. dir. Danfoss Solar Inverters A/S

“Jeg har samarbejdet med Benjamin Nauta igennem de seneste 10 år, som min egen coach og personlige rådgiver, og som coach for min ledergruppe. Benjamin er ikke som alle andre, og han er ikke ”bare” en “tilfældig konsulent”, der kommer ind fra højre, indtil der er en ny på programmet. Benjamin går ind under huden på sin helt egen behagelige facon og formår at få dig til dels at forstå, hvad det er, du egentlig gerne vil eller bekymrer dig om og dels at få dig til flytte dig i den retning, du gerne vil på meget kort tid – stort set uden at du lige med det samme opdager det..! Benjamin hører til de få, der har denne særlige og meget sjældne evne til at gå fuldt og helt med ind på netop din person, din situation, din måde at tænke, være og føle på, og på det grundlag få dig selv til at indse og forstå dine reelle behov, drømme og mål. Herfra er han på det grundlag en stærk katalysator og motivator til at du flytter dig på dine egne præmisser. Pludselig finder du ud af, at dit liv er ændret i positiv retning!”

Søren Anker-Ladefoged – Adm. Dir. SAL Holding A/S

“Nauta er en finurlig coach, der besidder en genert skarphed for detaljen. Tager aldrig styring, men lader tålmodigt erkendelsen vokse hos den enkelte leder. I dialogen tvistes betydningen med forståelse for helheden samt virksomhedens kontekst. Coaching, når der skal forandres, med respekt og værdi!”

Knud Birk – Adm. dir. Came Danmark as

”I over 10 år har jeg haft et regelmæssigt og i perioder meget tæt samarbejde med Benjamin Nauta. Dette er sket som et led i udvikling af mine topledergrupper, men også som min egen personlige coach. Nauta har et meget skarpt syn for de personlige kompetencer der skal i spil og styrkes, når ledere skal udvikles individuelt og i grupper. Han tager udgangspunkt i den enkeltes personlighed, hylder forskelligheden mellem mennesker, og hvordan disse begreber kan anvendes til at skabe stærkere individuelle og gruppemæssige præstationer. Nauta er meget vedholdende, og sørger for at både individuelle og gruppemæssige aftaler om styrkede ledermæssige forhold bliver meget specifikke – og følges op. Nauta har et skarpt blik for den rette balance mellem arbejdsliv og privatliv, og hvordan den enkelte leder kan og bør tage magten over egen arbejdsmæssige situation. Her foregår Nauta i øvrigt med et meget klart personligt og positivt eksempel, der gør, han automatisk bliver taget alvorligt blandt topledere. Jeg kan derfor kun give Benjamin Nauta min klare anbefaling!”

Jan Mousing – Adm. dir. SEGES P/S